“Jeg vil have, at alle skal vide, at der er håb. Vi kan ikke holde op med at håbe, eller er det for omsonst for os. Men jeg vil gerne have regeringerne at vide, vi skal gøre noget … regeringer- kom og tale med os i lokalbefolkningen, og vi vil arbejde sammen og finde ud af det sammen, fordi vi ikke længere kan gøre det alene. Så vi har brug for jeres hjælp. ”

Denne erklæring ovenfor er lavet af Jennifer Watkins, formand for National Inuit Youth Council, i anledning af dagens fejring af World Suicide Prevention Day. Health Canada rapporterede, at den nationale selvmordssats for Inuitter er 135 pr. 100.000 mennesker, sammenlignet med 12 pr. 100.000 for Canada samlet set. Selv om det selvfølgelig er alarmerende, at mange unge inuitter har den højeste selvmordsrate i landet, skal vi også overveje, at mange mennesker i dag over hele verden betragter selvmord som en gyldig mulighed – håbet har simpelthen forladt dem.

De fleste af dem i coachingbranchen er enige om, at den fælles forbindelse mellem mennesker, der begår selvmord, er troen på, at selvmord er den eneste løsning på de stærke følelser af desperation og depression. Selvmord ses som den eneste mulighed til rådighed. Men den virkelige tragedie af selvmord er, at disse intense negative følelser forhindrer folk i at se, at der faktisk findes andre løsninger.

Fortsættes i næste blog